8 idéer til at drive forretning hjemmefra

8 idéer til at drive forretning hjemmefra

Hvordan lyder det at være din egen chef? For mange ville det være en drøm der gik i opfyldelse. Hvis du er én af dem, så overvejer du måske at starte en virksomhed hjemmefra? Læs vores guide med 8 idéer til at drive forretning hjemmefra, og find ud af hvordan du kan starte en forretning derhjemme.

1. Tag dit arbejde med hjem

Et af de nemmeste kompromiser med at drive forretning fra dit hjem, er at tage dit nuværende arbejde med hjem. Det bliver mere og mere almindeligt at arbejde hjemmefra, og mange arbejdsgivere har reageret på det, ved at være mere fleksible. Antallet af folk der arbejder hjemme er stigende i EU. Ifølge en statistik fra Europa Kommissionen har Holland den største andel på 13,7% af alle hollændere der arbejder hjemmefra. Derefter kommer Luxembourg og Finland med ca. 12%

Spørg dine kollegaer hvad det kommer til at betyde for dit arbejde, og hvor ofte det vil være muligt at arbejde hjemmefra. De har nok nogle gode inputs til dig. Hvis du allerede har en bærbar computer kan du starte med det samme. Det er vigtigt at have en god internetforbindelse, men du skal også huske at det ikke er alt software i virksomheder du kan bruge hjemmefra pga. IT sikkerhed. Tænk på det praktiske når du taler med dine kollegaer.

Arbejde og fritid skal stadig være adskilt når man arbejder hjemmefra. Det er bedst at have et skrivebord der kun er til at arbejde ved. Der er også nogen der har det godt med at arbejde fra caféer eller fra altanen. Du bør blot huske at du stadig har en hel arbejdsdag at udfylde, så et behageligt og ergonomisk sted er vigtigt, hvis du har mange timer ved computeren.

2. Bliv freelancer

Freelance arbejde er et godt skridt imod at blive uafhængig af en arbejdsplads, men der er en masse praktiske ting at tænke på, lige fra at få kunder til at tage sig af fakturaer og skat. På den anden side vil du have mere kontrol over dine projekter og hvordan du bruger din tid. Så er det oven i købet også en forretningsmodel med lav investering.

En freelance løn er nok ikke så stabil som hvis du arbejder fra 8 til 16, men din timeløn kan potentielt være en del højere. Det betyder at du i længden vil kunne arbejde mindre end en fuldtidsstilling, men tjene det samme. Forbes forklarer at freelancere har en god work-life balance, hvor 84% af fuldtidsfreelancere mener at deres arbejde giver plads til at leve som de har lyst. Det tal er kun 63% for folk i normale fuldtidsstillinger.

Det lyder alt sammen rigtig godt, men det er ikke for de uorganiserede. Det kræver nemlig dedikation at drive sin egen virksomhed. Når du begynder skal du forberede dig på at være realistisk omkring hvem dine kunder skal være, og hvordan du sikrer forbindelserne. Et godt arbejdsforhold med en kunde kan f.eks. kræve en del rejser og møder ansigt til ansigt.

3. Lad dine interesser blive en virksomhed

Har du en særlig evne eller en hobby du har lyst til at gå fuld tid med? I vores digitale tid er der mange der går tilbage til de simple håndværk. Det er en god mulighed for dig, hvis du er fingernem eller handy. Er du god til at strikke? Er du vild med at upcycle møbler? Måske kan du tjene penge på det.

En måde du kan teste din forretningsidé af på, er at begynde at sælge dine ting på webshops som Etsy. Det er en god måde at få en online tilstedeværelse og udnytte de sociale medier. Det er også godt at have en hjemmeside eller Instagram, hvor dit brand bliver kommunikeret. Nøglen er at nå ud til folk der måske er interesserede i dine produkter, få nye kunder, fastholde dem samt at du har en platform der gør at du kan levere dine produkter.

Udover at sælge dine produkter online, kan lokale markeder og messer være en god mulighed for at afsætte dine ting. Du kan sælge unikke produkter og kunstværker, eller du kan tage imod ordrer og lave skræddersyede ting. Uanset hvad du beslutter dig for, skal du være sikker på at du kan levere varen, og at du har tid til også at tage dig af evt. kundeservice.

4. Prøv vintage eller genbrug

Det kan godt være at du ikke selv laver ting med dine hænder, men måske er du genbrugsekspert eller samler? Det kan være alt fra mærketøj til antikviteter eller vintage ting. Selv praktiske ting til hverdagen er noget folk kigger efter, hvis de ikke har tænkt sig at købe nyt.

Du kan sælge nærmest hvad som helst på steder som eBay eller Den Blå Avis, så prøv at se om det er noget for dig. Hvis du specialiserer dig i en bestemt type ting, eksempelvis designer tøj, så er der også virksomheder rundt omkring i verden der vil købe tøjet af dig, eller lade dig sælge deres tøj for en andel af indtægterne.

Fra et forretningsperspektiv handler det meget om hvor meget tid, energi og research du kommer i projektet. Hvis du klarer alt arbejdet alene, skal du forvente udgifter som at få bygget en web-butik, digitale reklamer og håndtering af forretningsudgifter.

5. Bliv fitness professionel

Denne kategori kan også være relateret til dine personlige interesser. Er du en fitness ekspert der vil give din viden videre? Hvis du er certificeret personlig træner kan du drive din egen virksomhed hjemmefra. Hvis du ikke er certificeret kan du blive det.

Måske har du allerede pladsen til at lave et lille fitness rum? Du kan også tage rundt og møde dine klienter. Der er en stor efterspørgsel på fitness professionelle, der kan hjælpe folk med at komme i form, blive fit eller sundere i det hele taget.

Der er mange kategorier inden for fitness professioner, bland andet yoga, dans, wellness og styrketræning, men også relaterede professioner som diætist og fysioterapeut, der kræver en længere uddannelse.

6. Bliv beauty-stylist eller hår-stylist

Bryllup, galla, fødselsdag osv. Folk vil gerne se godt ud til de store fejringer her i livet. Hvis du er god til at lægge makeup eller ordne hår, kan du så ikke lige så godt starte en virksomhed? Hvis du er villig til at tage rundt til kunder, så kan det være en god idé.

Sociale medier er en god måde at reklamere for dit talent, og vise dine glade kunder frem. Instagram er et godt sted at promovere flotte makeovers og frisurer. Du skal dog huske at få lov til at lægge billedet op af kunden. Du skal ikke tøve med at offentliggøre dit arbejde, og lade andre se hvor flotte de kan komme til at se ud med din hjælp.

7. Åben en bed and breakfast

Bed and breakfast konceptet er faktisk ikke nyt - det går århundreder tilbage. Der har altid været efterspørgsel på folk der åbner deres hjem for rejsende, og det har sine fordele over hotellet. For værten betyder det at man kan arbejde hjemmefra, fordi selve hjemmet er forretningen. For den rejsende betyder det en mere hyggelig oplevelse end hotellet, og til en ofte lavere pris.

Airbnb er det moderne svar på bed and breakfast, men hvor værten for det meste ikke er i hjemmet. Det er nemmere for folk fordi de kan bruge appen til at finde steder at bo. En bed and breakfast er som regel en officiel virksomhed, hvorimod Airbnb for det meste er noget man har ved siden af sit arbejde. Det er dog ikke mindre arbejde at have en Airbnb, for glade kunder betyder gode anbefalinger og flere besøgende – så servicen skal være i top.

8. Brug dine skrivefærdigheder!

Hver dag læser du ting der interesserer dig på nettet, lige fra blogs og how-to guides til reklamer og artikler. Det er ikke alle virksomheder der har tid eller ressourcer til at opfylde deres behov for tekstfremstilling, så den slags projektarbejde er en mulighed overalt i verden.

På den ene side er det en voksende forretningsmulighed med stor efterspørgsel, men på den anden side er det også en hård konkurrence. Hvad får dig til at fremstå godt i virksomhedernes øjne? Er du selvlært med mange opgaver bag dig? Eller har du en uddannelse i sprog eller kommunikation? Vis dit arbejde til potentielle kunder, så de kan se hvorfor de skal vælge netop dig. Sørg for at sikre dig at dit arbejde er fejlfrit, både ift. stavefejl og formatering.

Der er et marked for specialiserede forfattere, f.eks. tekniske forfattere og UX forfattere. På baggrund af din uddannelse, erfaring og personlige interesser kan du finde det rigtige publikum for dit arbejde, så du kan skrive om det du finder spændende.

Lige meget hvad du vælger at gøre, er en god forretningsplan og de rigtige forsyninger vigtigt for at du kan fokusere på din forretning. Hvis du har brug for hjælp med finansiering af startup kapital, kan du undersøge kortsigtede lån og finansieringsmuligheder der kan hjælpe dig på din vej mod succes.