Boliglån – Hvad skal du vælge?

Boliglån

At finde rundt i boliglånsjunglen kan være lidt af en udfordring. For skal man vælge et lån med fast eller variable rente, og skal det være et obligationslån eller et rentetilpasningslån? Det, og meget andet prøver vi at give dig svar på her.

Bank eller realkreditlån? 

Det er de færreste der har råd til at lægge hele beløbet selv, når de skal ud og købe bolig. Derfor er man nødt til at gå ud og låne pengene hos bank og realkreditinstitut. I de senere år, har politikerne vedtaget at når man skal købe bolig, skal man selv kunne lægge minimum 5% af købsprisen i udbetaling.

Derefter kan resten at lånet finansieres 80% gennem realkreditlån og 15% gennem et banklån.

Når du låner igennem et realkreditinstitut til din bolig, vil de tage pant i ejendommen. Hvis du derfor ikke er i stand til at tilbagebetale efter den aftale, der er indgået, vil de kunne opsige aftalen. I modsætning til et lån i banken, vil et realkreditlån have en direkte sammenhæng til obligationer, og derfor obligationsmarkedet, der bestemmer renten på dit lån.

Ved et banklån er det i stedet udbud og efterspørgsel på de finansielle markeder der er med til at bestemme renten på dit lån. Dette kan være med til at gøre dine afdrag mere ustabile, alt efter om du har fast eller variabel rente på dit boliglån i banken.

Realkredit med afdragsfrihed

I visse tilfælde kan det være fordelagtigt, at have et boliglån med afdragsfrihed. Dette kan være i tilfælde af at du vil afvikle dyr gæld i banken eller andetsteds. Du kan få en afdragsfri periode på op til 10 år i visse realkreditinstitutter.

Vær dog opmærksom på, at det skal overvejes nøje om ens økonomi kan holde til en afdragsfri periode. Lånet vil stadig være der når den afdragsfriperiode udløber, så tag det med i overvejelserne om I også har råd til at afdrage når der skal tilbagebetales.

Selvom realkreditlånet kan være afdragsfrit, så skal der stadig betales rente og bidrag.

Nogen realkreditinstitutter tilbyder desuden at kunne tage de afdragsfriperioder løbende, og at du kan få dem som enten fastforrentet eller som rentetilpasset lån.

Rentetilpasset lån eller fastforrentet lån 

Alt efter hvor stor en risiko du er villig til at løbe, kan du vælge enten et lån der følger markedsrenten eller et lån, hvor renten ikke kan rykke sig løbende, men du er sikret den samme rente på lånet i hele dets løbetid.

Så længe den variable rente er lavere end den faste rente på et realkreditlån, vil der være fordele ved at vælge et rentetilpasset lån. Dette skyldes, at det i de fleste tilfælde vil være billigere, end det fastforrentede.

Hvis renten derimod bliver højere end den faste rente, vil det blive dyrere for dig at afvikle gælden, end ved at have et fastforrentet lån.

Renten på det fastforrentede lån, er oftest højere end den på det rentetilpassede lån, men du er også sikret altid at skulle betale den samme rente, og ikke komme ud for eventuelle rentestigninger.

Hvis din økonomi ikke kan tåle større udsving i renten og derved skulle betale mere om måneden, vil det fastforrentede lån oftest være det bedste valg.

Denne usikkerhed skal du overveje, inden du tegner enten et fastforrentet eller rentetilpasset lån til din bolig.

F1, F3 eller F5 lån 

Hvis du beslutter dig for at tegne et realkreditlån til din bolig med rentetilpasning, skal du beslutte dig for hvor længe en periode renten skal være fastfrosset, om det skal være 1, 3 eller 5 år.

Et F1 lån vil næsten kun kunne betale sig, hvis renten forbliver negativ som den er i øjeblikket. Dette vil højst sandsynligt ikke være tilfældet. Derfor vil et F3 lån være mere fordelagtigt, når renten kommer tilbage over de 0%, og på den måde være billigere end et F1 lån.

Med et F5 lån er du ikke garanteret en gennemsnitsrente i forhold til F3 lånet, men man skal i stedet kigge på hvad du kommer til at betale i renteår 4 og 5 sammenlignet med renteår 1, 2 og 3.