Få råd til bryllup

Drømmen om det helt store bryllup er der mange, som går rundt med. Ofte vil det dog tage flere år at spare sammen til det helt store drømmebryllup - eller måske er det slet ikke realistisk i henhold til den økonomi, man sidder inde med.

Men selvom brylluppet skal være småt, behøver jeres dag ikke være mindre uforglemmelig af den grund.

Du kan derfor læse med her og få inspiration til hvordan du holder en eventyrlig bryllupsdag på budget.

Skær ned på gæstelisten 

Jo flere der skal med til jeres bryllup, jo dyrere vil det blive. Vær derfor realistisk med hvem I ønsker at invitere med, og hold dermed udgiften til antallet af kuverter og drikkevarer nede.

I behøver ikke nødvendigvis at invitere fjerne slægtninge med som I aldrig ser, ligesom man heller ikke behøver at invitere sine kollegaer fra arbejdet med eller føle at singlevennerne skal have muligheden for at invitere en ekstra gæst med.

Lav selv jeres invitationer 

Dyre invitationer er heller ikke noget i nødvendigvis behøver at kaste en formue efter. Med en enkel internetsøgning, kan der findes adskillige ideer til hvordan man nemt og billigt, kan lave sine egne kreative invitationer.

Hvis I vil have den helt billige løsning, kan der laves invitationer i et word dokument, som sendes ud over mail, da I herved også kan spare portoen, som hurtigt kan blive en bekostelig affære.

Brug jeres netværk 

En udgift der hurtigt kan løbe op, er løn til enten personale, leje af transport, bryllupskage eller pynt.

I stedet kan i spørge familie og venner om de eventuelt kender nogen, der kunne være interesseret i at komme og hjælpe på dagen til en lavere løn end professionelt personale.

I kan på samme måde også spørge om jeres familie ikke skulle have lyst til at pynte jeres bil og agere chauffør fra kirken til receptionen, for at spare på udgiften til limousine, hestevogn eller lignende.

Hvis I kender en der er god til at bage, og gladelig gør det, kan I høre vedkommende ad om hun/han ikke skulle have lyst til at lave jeres bryllupskage. På denne måde vil I kunne holde mange af udgifterne nede, som hurtigt kan løbe op i meget høje beløb, hvis man vælger at købe sig til det på traditionel vis.

Spar fotografen væk 

En udgift der tit kan være stor, er at få foreviget dagen med professionelle billeder. Der er dog heldigvis billigere alternativer.

I stedet kan I for eksempel spørge jeres bryllupsgæster om de skulle have lyst til at tage billeder i løbet af dagen, hvor i på denne måde kan få mange forskellige perspektiver med fra jeres dag, som en fotograf ikke nødvendigvis kan. Der findes derudover også en mobil app, som alle jeres bryllupsgæster kan tilgå, og hvor de kan samle de forskellige billeder.

Hvis I stadig gerne vil have nogen halvprofessionelle billeder, kan I undersøge om der skulle være en hobbyfotograf i jeres netværk. På den måde kan i stadig få taget gode billeder, til en lavere pris, eller måske endda helt gratis.

Lej jeres brudetøj 

Hvis I som så mange andre kan synes, at det er en lille smule fjollet at bruge mange penge på tøj, som man blot skal have på en enkelt dag, er der heldigvis mulighed for både at leje brudekjole og jakkesæt.

Husk blot at lægge penge fra til tilretning, da dette oftest ikke følger med i lejeprisen.

Hvis du stadig gerne vil have din egen kjole eller jakkesæt, kan du vælge at holde godt øje med diverse tilbud eller lagersalg. Her kan der også være en hel del penge at spare, end ved at købe det til vejledende udsalgspris.

Spar på udgifter til mad og drikke 

Selvom jeres bryllup skal være på budget, er det ikke ensbetydende med, at der ikke kan være god mad.

Hvis I ønsker at få mad udefra, kan det godt betale sig at sætte sig ned og gennemgå de forskellige cateringfirmaer. Hold øje med anmeldelser af diverse firmaer, så i sikrer jer at komme til at stå med det ønskede og forventede resultat.

Hvis I virkelig vil holde omkostningerne nede til jeres bryllup, kan i bede gæsterne om at tage en ret med, så der laves et sammenskudsgilde. Herved vil I kun skulle stå for drikkevarer.

Det kan derudover betale sig at holde øje med gode tilbud på ting som øl og vin samt sodavand. De fleste supermarkeder har tit kampagner på enten den ene eller anden slags, hvor I kan spare gode penge, ved at holde øje med disse. 

Overvejer du at låne penge til bryllup? Så kan du som ny kunde få en rentefri kredit i op til 30 dage. Rente- og gebyrfri kredit til nye kunder i op til 30 dage! Få rentefrit lån nu>>>