Få råd til uddannelse

Uddannelse i Danmark er som bekendt gratis. Folk fra andre lande bliver ofte overrasket over at høre, at vi i Danmark faktisk bliver betalt for at studere. Ved at modtage SU (statens uddannelsesstøtte) ville mange nok mene, at det derfor ikke burde være et problem for os danskere at få råd til uddannelse.

Dog kan der være situationer hvor, at man skal gøre op med hvorvidt man har råd til uddannelse. Eksempelvis er voksen- og efteruddannelse ikke SU-berettiget. Nogle af uddannelserne er gratis, imens andre skal betales for.

Voksen eller efteruddannelse

Hvis man i en moden alder påbegynder et uddannelsesforløb, er der ofte flere overvejelser forbundet med det, fremfor hvis man var ung og studerende. Hvis man er godt etableret med hus og børn, så har man flere udgifter end man havde, da man var ung, og derudover har man ofte mindre tid.

Økonomi

Hvis der ikke er tale om en videreuddannelse, hvor ens arbejdsgiver betaler, så kan det hurtigt blive en udfordring. Ens indtægt vil falde, og man skal gøre op med sig selv, om man har råd til det. Skal man eksempelvis tage et lån? Der er ingen tvivl om, at på kort sigt vil det være økonomisk udfordrende at skulle gå fra en fuldtidsløn til en SU, men på længere sigt er det en investering i sin fremtid, som vil give en flere muligheder fremover.

Tid

Udover de økonomiske udfordringer ved at tage en uddannelse sent i livet, så spiller tid også en rolle. Man bør nemlig gøre sig overvejelser omkring, hvor meget tid man realistisk set kan lægge i en uddannelse. Har man en familie, så kan det måske knibe med at få presset et fuldtidsstudie ind i kalenderen. Dette er selvfølgelig alt afhængig af om man vil studere ved siden af sit fuldtidsjob, om man kan arbejde deltid imens man studerer, eller om man vil studere på fuldtid.

Der er altså en del overvejelser forbundet med at starte på en uddannelse sent i livet, især når man har etableret sig med familie og hus. Har man overskud til at studere om aftenen når børnene er puttet i seng? Har man luft i økonomien til at gå ned i løn? Har man opbakning fra sin partner til at lave sådan en markant ændring i sit liv? Det er nemlig ikke kun en selv, men også hele ens familie der skal tilpasse sig de nye ændringer, der er ved at begynde på en uddannelse.

Ung studerende

Er man derimod ung og studerende, så spiller tid og økonomi ikke nær så stor en rolle. Dog kan det for mange unge være svært at få råd til at klare sig, selvom man måske ikke har hus og børn og tilhørende mange udgifter.

Først og fremmest kan det være svært at anskaffe sig en bolig – og især en der er til at betale. Der er alt for mange unge som mangler at sted at bo, og der er ofte fyldt op på kollegierne. Er man heldig at skaffe sig et værelse at bo på, er det ofte tilfældet at hele ens SU går til husleje. Dette efterlader derfor ikke meget til de øvrige udgifter såsom forsikringer, mad, tøj, studiebøger osv.

Mange unge er heldige at have forældre som støtter deres børn økonomisk, når de er under uddannelse. Det er dog ikke alle der er lige så heldige, og derfor er det en god ide at anskaffe sig et studiejob, så man har råd til at betale andet end blot sin husleje.

Hvis du ønsker gode råd til hvordan du kan få råd til uddannelse, kan du læse vores blog omkring hvordan man sparer penge som studerende. Du kan læse den her.