Få styr på din gæld

Hvis din gæld er blevet uoverskuelig, og det er svært at få et overblik over, hvor meget det egentlig er du skylder væk, og hvordan det nogensinde skal blive tilbagebetalt, så kan det hurtigt tage alt ens energi og overskud i hverdagen.

Hvis du eventuelt skylder penge væk til mange forskellige kreditorer, kan renterne hurtigt løbe op, og du afdrager reelt set meget lidt på hvert enkelt lån. På den måde kan det tage uoverskuelig lang tid før et lån, der startede ud med at være relativt lille, kan blive tilbagebetalt. Derfor får du her et par gode råd til, hvordan du får overblik og styr på din gældssituation.

Skab dig et overblik 

Hvis du har svært ved at overskue din gældssituation, så er det første skridt at få overblik over din økonomi og gæld.

Find alle de papirer frem du har der vedrører din gæld, og start fra ende til anden med at gennemgå de forskellige beløb samt hvilke betingelser der er for diverse lån.

Læg et budget 

Når først al gælden er gennemgået og du har et overordnet overblik over den, skal du lægge et budget.

Budgettet er et af de vigtigste redskaber til at få overblik over, hvad du har af indtægter og udgifter og du vil nemt kunne se, hvor du eventuelt kan skære ned for at få råd til at betale kreditorerne.

Udover at give dig et overblik over, hvordan du får tilbagebetalt din gæld, er et budget også med til at kaste lys over din generelle økonomiske situation. På den måde kan du hurtigt se, hvad du får ind hver måned og hvad pengene går til. Det kan hjælpe dig med at bruge dine penge på en mere økonomisk ansvarlig måde.

Prioriter dine udgifter 

Den vigtigste udgift du har i dit budget, er udgiften til din bolig, og denne er derfor vigtigst at have råd til hver måned.

Det er ikke altid en billigere løsning, at flytte i noget mindre, da indskud og depositum kan være af en ret betydelig størrelse. Hvis du derfor gerne vil flytte i noget der er billigere, se om det ikke er muligt at spare op løbende, til diverse flytteudgifter.

Når boligudgifterne er dækket, skal der tilbagebetales eventuel offentlig gæld. Hvis denne ikke bliver tilbagebetalt, kan SKAT tage en del af din løn, for at pengene kan blive betalt tilbage.

Find hjælp 

Hvis det er svært at danne sig et overblik, eller vanskeligt at se, hvordan du skal få tilbagebetalt alle dine kreditorer, kan det være en god ide at søge hjælp fra professionelle.

Der findes forskellige firmaer der kun beskæftiger sig med finansiel rådgivning til private. Her kan du få personlig rådgivning til netop din økonomiske situation eller du kan få hjælp til at forhandle aftaler med dine kreditorer. Nogle af disse firmaer tilbyder også gratis hjælp. Hvis de skal hjælpe dig med at forhandle med dine kreditorer, vil der oftest være tale om en udgift forbundet med forløbet. Undersøg derfor firmaet før du indgår en aftale om forhandling på dine vegne.

Forhandl dine gældsaftaler 

Hvis der ikke er råd til at betale alle dine kreditorer, kan et godt råd være at forsøge at forhandle med dem.

Tag kontakt til de forskellige virksomheder du skylder penge og læg kortene på bordet - fortæl dem, hvor meget du har råd til at betale dem hver især.

Det er ikke altid at kreditorerne er villige til at indgå en aftale, men det viser altid et godt initiativ, at man er selv villig til at tage kontakt og er interesseret i at tilbagebetale.