Opsparing

En opsparing kan anvendes til flere forskellige formål. Måske er du træt af ikke at have penge til at købe det du gerne vil have? Med en opsparing vil du have mulighed for at købe flere ting til dig selv engang imellem uden at have dårlig samvittighed. En opsparing kan også være ekstrem nyttig at have i situationer, hvor du modtager udforudsete regninger. Hvis din computer eksempelvis går i stykker, så kan det hurtigt gå hen og blive en dyr udgift, hvis du ikke har lagt penge til side til det.

Vis overfor din bank at du kan spare op

Hvis du aldrig før har haft en opsparing, og du lige pludselig fra den ene dag til den anden begynder at spare op, kan det måske være svært at vænne sig til, da man bliver nødt til at tænke mere praktisk og får færre penge mellem hænderne om måneden.

Men så snart det bliver en vane at lægge penge til side hver måned, så indser man hurtigt, hvor meget længere i livet man kan komme med en opsparing.

For det første viser man både over for sig selv og for sin bank, at man er i stand til at administrere sin egen økonomi fornuftigt. Derudover er det kun til sin egen fordel, at man kan finde ud af at spare op, og det finder man ud af den dag, hvor man har brug for at optage et stort lån til bil eller boligkøb. Hvis banken kan se, at man er i stand til at sætte penge til side hver måned, er der større sansynlighed for, at man kan tilbagebetale sit lån, hvilket gør ens chancer for at låne større.

Vær forberedt på ekstra udgifter

Selv hvis man allerede har hus/lejlighed og bil, så er det stadig en god ide at have en opsparing. Hvis ens bil eksempelvis trænger til en reperation, er det vigtigt, at man har lagt penge til side til sådan en udgift, da det godt kan gå hen og blive en halvdyr oplevelse.

Få råd til en opsparing

For at kunne lave en succesfuld opsparing bliver man nødt til at have den rette indstilling til det. For hvis man ikke får lagt penge til side hver måned, hvis der eksempelvis er andet man hellere vil bruge pengene på en enkelt måned, så kommer man naturligvis ikke særlig langt med sin opsparing.

Udover at have den rette indstilling så afhænger en succesfuld opsparing også af, at man overhovedet har råd til det. For hvis man eksempelvis er arbejdsløs, studerende eller blot har en lav indtægt, så kan det måske virke lidt for optimistisk, at have en opsparing, hvis budgettet i forvejen er stramt.

Dog er det vigtigt at påpege, at man ikke behøver have et stort rådighedsbeløb hver måned for at kunne lave en opsparingskonto. At lægge 100-200 kr. til side om måneden er absolut bedre end ingenting. Hvis man mener, at det er for mange penge, bør man overveje hvor lidt 100-200 kr. egentlig betyder for ens økonomi. Det kan eksempelvis dreje sig om en cafe eller biograftur om måneden, som man erstatter. Nogle måneder har man måske mulighed for at lægge flere penge til side, og andre måneder har man måske kun økonomisk overskud til at lægge halvt så meget til side. Det er derfor vigtigt, at man sætter sig realistiske mål for hvor meget man kan spare op.

Benyt dig af en sparegris

Det er nok de færreste som i dag har en sparegris stående i deres hjem, som man havde i gamle dage. Men en ekstra god mulighed for at få sparet op er faktisk ved, at have sådan en stående til at komme ekstra mønter i engang imellem.

Selvom de fleste bruger dankortet når de handler, sker det engang imellem, at man har kontanter på sig, og i den forbindelse ender med at have mønter i overskud. Det kan derfor anbefales, at man gemmer pengene, som man får tilbage fra indkøb, flaskepant eller andet og gemmer i sparegrisen. Selvom det ofte kun måske drejer sig om 10-15 kr. her og der, så kan det godt ende ud i en god klat penge, når året er omme.

God fornøjelse.