Tips til en billig storbyferie 

Efter en lang og mørk vinter kan udrejselængslen være stor. Oven i købet er påsken ved at nærme sig, hvilket betyder en lang weekend, og hvad kunne være bedre end at tage ud og opleve en storby? Men hvis budgettet ikke er så stort, kan mulighederne virke lidt begrænsede. Det behøver de heldigvis ikke at være!

Derfor får du her et par gode tips til, hvordan du kommer billigt afsted på en storbyferie.

Vælg alternative destinationer 

For at komme på en god storbyferie, behøver du ikke vælge de mest populære metropoler.

Hvis du vælger at tage til byer som Rom, Paris, London eller Amsterdam, vil priserne oftest være højere, end hvis du vælger andre rejsemål.

Kig i stedet på ferier i byer som Utrecht i Holland, Bilbao i Spanien, Perugia i Italien, Köln i Tyskland eller Avignon i Frankrig. I disse byer kan du stadig få den vibrerende fornemmelse af storby, og opleve lokal kultur, der ikke i samme grad er præget af turisme, som mange af hovedstæderne kan have tendens til.

Hvornår er det billigst at rejse? 

Hvis du ikke har planer om at tage af sted i påsken, eller gerne vil nå at spare lidt sammen til at tage på ferie, er der tidspunkter på året der er mere fordelagtige at tage på storbysferie i, når det kommer til pris.

Hvis du som udgangspunkt tager afsted uden om højsæsoner som folkeskolernes ferieuger eller helligdage, vil du kunne finde billigere ferier end ellers.

Ved mange storbyferier kan det også betale sig at tage af sted i januar. Dette skyldes, at det ikke er en stor rejsemåned, men derimod en måned hvor mange vælger at blive hjemme. Derfor skal både flyselskaber og hoteller af med deres tilbud, for at få omsætningen hjem.

Vær fleksibel med rejsetidspunkter 

Hvis du har mulighed for det, kan der være gode penge at spare, hvis du er fleksibel med hensyn til, hvornår du vil rejse.

Hvis du vælger at rejse fra enten fredag til søndag, eller vil afsted i helligdagene, er både flybilletter og hoteller dyrere. Hvis du derimod har muligheden for at tage af sted midt på ugen, kan du her hente en del i besparelse.

Visse undersøgelser af flyselskabers afgange har vist, at tirsdag oftest er den billigste dag at rejse på, så dette er en dag du kan gå efter når du sidder og kigger efter flybilletter.

Hvis du samtidig kan rejse midt på dagen, vil der også her være penge at spare. Oftest er det nemlig de tidlige og sene afgange der vil koste mest.

Tag så lidt som muligt med 

Når mange flyselskaber konkurrerer om at sælge de billigste flybilletter for at tiltrække kunderne, skal de hente indtjening ind på andre ting. For eksempel kan der være et gebyr for baggage. Hav derfor fokus på kun at tage det mest nødvendige med, og udelad det du ikke har behov for.

Herved kan du have dine rejsesager i håndbagagen, og du slipper for at skulle betale for ekstra bagage, hvis du medbringer en kuffert.

Find et billigt hotel 

Et hotel eller andet overnatningssted, kan oftest være en dyr post i feriebudgettet. Heldigvis findes der flere forskellige alternativer, til at finde det bedste tilbud.

Der er i dag mange forskellige sammenligningstjenester, hvor du kan se, hvor du kan få den bedste pris på et bestemt antal hotelovernatninger.

Derudover kan du også leje private boliger, hvis du ønsker en mere autentisk oplevelse, end den du får ved at bo på hotel.

Vær fleksibel når det kommer til, hvor du vil bo henne. Hvis der er velfungerende offentlig transport, er det ikke altid så nødvendigt at skulle bo lige i centrum.

Planlæg rejsen hjemmefra 

Når du først har fundet flybilletter og hotel,  er turen kommet til, hvad du skal lave på din storbyferie.

Det er en god ide at planlægge hjemmefra hvad du gerne vil se og opleve undervejs. Oftest bliver impulsive besøg og ideer noget dyrere end først antaget.

Derudover kan det være du kan finde museer eller andre attraktioner der har gratis adgang, eller hvor billetterne er billigere, hvis du køber dem hjemmefra.

Der kan derfor her også være penge at spare, hvis du er lidt forudseende med dine aktivitetsplaner.

Mangler du penge til en storbyferie? Så kan en Ferratum Kredit være løsningen.

Rente- og gebyrfri kredit til nye kunder i op til 30 dage! Få rentefrit lån nu>>>