Valg af rejseforsikring – kom sikkert afsted 

Hvis du er typen, der ligesom mange andre danskere, kan lide at rejse og gør det mere end én gang om året, vil det være et fornuftigt valg at tegne en rejseforsikring.

Men hvad skal den dække og hvilke forhold skal du være opmærksom på? Det forsøger vi at give dig svar på her.

Derfor skal du have en rejseforsikring 

Uheld kan ske hvor og hvornår det skal være. Og selvom du har en indboforsikring eller fritids- og ulykkesforsikring, vil du ikke være dækket af denne, hvis du tager på ferie. Derfor er det en rigtig god ide at anskaffe sig en rejseforsikring, så du både er dækket i tilfælde af sygdom, hjemtransport, tyveri eller hvis du kommer til at gøre skade på andre eller deres ejendele.

Hvis du skal rejse i Europa, om det gælder enten ferie, forretning eller studieophold, er du til en vis grad sikret med det blå sygesikringskort. Du kan få behandling, hvis du pludselig bliver syg, og behandlingen ikke kan udsættes til du kommer hjem. Du skal blot huske at medbringe det blå sygesikringsbevis, da du ellers ikke kan bevise at du er sikret i et andet EU land.

Hvis du derimod rejser uden for EU, er du ikke længere sikret af sygesikringskortet, og skal tilkøbe en rejseforsikring, hvis du vil være sikker på behandling undervejs på din rejse.

En ændring i forhold til det gamle gule sygesikringsbevis som tidligere gjaldt er, at det blå sygesikringsbevis nu ikke længere dækker hjemtransport. Derfor skal du tilkøbe en rejseforsikring, hvor du har mulighed for at komme hjem, uden udgifter, hvis du skulle komme til skade eller blive syg under din rejse. 

Det blå sygesikringskort er gratis, og kan bestilles igennem det offentlige.

Find ud af hvad dit behov er 

Når det kommer til udbuddet af rejseforsikringer, kan det virke uoverskueligt at finde ud af hvem der tilbyder det bedste, og hvad det egentlig er man har behov for til sin egen rejse.

Gør det derfor klart overfor dig selv, hvad det egentlig er du har behov for, når det kommer til din næste rejse eller ferie.

Hvis du rejser mere end én gang om året, kan der være penge at hente ved at købe en årsrejseforsikring. Herved sparer du penge på at skulle tilkøbe en forsikring hver gang du tager afsted, og vil have en lavere udgift i sidste ende. En årsrejseforsikring vil oftest kunne tilkøbes som en tillægsløsning til din indboforsikring.

Undgå dobbeltdækning 

I modsætning til indboforsikring og ulykkesforsikring, hvor man som regel ved hvad det dækker over, kan der ved rejseforsikringer være mange dobbeltdækninger.

I mange tilfælde kan en rejseforsikring allerede være med i dine andre forsikringer, og det kan derfor være en god ide, at se om du allerede er dækket i første omgang.

Kontakt derfor dit forsikringsselskab og hør ad hvad din nuværende forsikring dækker, og om du eventuelt kan købe en rejseforsikring med en god aftale hos dem. I de fleste tilfælde vil det være muligt at give en fordelagtig aftale, da du samler flere af dine forsikringer hos ét selskab.

Hvis du derudover for eksempel har et mastercard som du benytter til at betale din ferie med, vil der være en rejseforsikring inkluderet.

Dækningen varierer fra land til land 

Når du køber en rejseforsikring skal du være opmærksom på, om den dækker det geografiske område som du vil rejse hen til. Der kan være afvigelser i dækningen alt efter hvilket land du rejser til, og hvor længe du eventuelt skal være der.

Hvis du ønsker at rejse til USA eller Asien, kan det bedst betale sig at vælge en forsikring som har ubegrænset dækning.

Dette skyldes, at de fleste rejseforsikringstyper dækker hjemtransport til et vist beløb, hvor du herefter selv skal betale resten. Hvis du derfor står i et land meget langt væk fra Danmark, kan udgiften hurtigt løbe op, og du vil selv skulle stå til at betale en stor del af den. Ved at vælge ubegrænset dækning undgår du herved dette scenarie, og slipper for selv at skulle betale transporten.

 

Mangler du penge i denne måned? Som ny kunde hos Ferratum kan du nu låne rentefrit. 

Rente- og gebyrfri kredit til nye kunder i op til 30 dage! Få rentefrit lån nu>>>