Lånetyper og lånemuligheder

Lånetyper og lånemuligheder

Står du og skal låne penge til at købe hus eller en ny iPhone, fordi den gamle gik i stykker? Hvilket lån er så mest rentabelt for dig, og hvilke forskellige muligheder er der?

Forbrugslån

Et forbrugslån er, som det antyder, når du låner, fordi du mangler penge til forbrug. Du tager altså ikke et forbrugslån, hvis du skal have ny bil eller renovere dit gamle hus. Ved forbrugslån kan banken ikke stille krav om sikkerhed eller pant i det, som lånet bliver brugt til. Derfor vil banken eller din lånudbyder ofte tilbyde en høj rente.

Hvem udbyder forbrugslån?

Der findes mange forskellige typer af forbrugslån, især på nettet, f.eks. har du hos os mulighed for at få en Ferratum kredit. Det er dog også muligt at optage et forbrugslån ved nogle af de større butikskæder, og du har selvfølgelig også mulighed for, i samarbejde med din bankrådgiver, at optage denne type lån.

Banklån

Banklån er nok den mest kendte lånetype, og processen kan foregå på mange forskellige måder, når man optager et banklån. De to mest normale måder er, at banken vurderer din økonomiske situation gennem en kreditvurdering eller, at du stiller noget i sikkerhed for lånet, f.eks. dit hus. Det er ikke altid helt ligetil at gennemskue et banklån. Derfor kan det være en god ide at indhente flere tilbud, for på denne måde at få bedre gennemsigtighed.

Boliglån

Et boliglån fungerer således, at du enten låner i din nuværende boligs friværdi, eller du benytter boliglånet til at finansiere en ny bolig. Ved et boliglån optager banken pant og sikkerhed i din bolig. Boliglån kan fås med fast eller variabel rente. Ved en fast rente afbetaler du altid med de samme renteafgifter, ved den variable rente svinger dine renteafgifter op og ned.

Realkreditlån

Et realkredit lån benyttes til køb af fast ejendom. Det er realkreditinstituttet der bestemmer i hvilket omfang der må lånes, dog maksimalt op til 80% af ejendommens værdi. Realkreditinstituttet bestemmer lånet størrelse ud fra din økonomiske situation, heriblandt ud fra din indkomst og fremtidige indkomst, i forhold til afdrag på lånet.

Typer af realkreditlån

Fastforrentet obligationslån

Et fastforrentet lån giver dig mulighed for en fast rente under hele lånets afvikling, samt gode muligheder for omlægning ved eventuelle udsving i renterne. Det er altså let at justere sit lån og derved ikke den store risiko for ubehagelige overraskelser.

 

Variabelt forrentet realkreditlån

Her findes der flere forskellige slags f.eks. flexlån, hvor renten sættes en gang årligt eller et variabelt obligationslån, hvor renten sættes flere gange i løbet af et år. Fordelen er, at renten kan være lav når lånet optages, men kan desværre stige i løbet af meget kort tid.

 

Quicklån

Et quicklån er, som navnet antyder, et lån som du hurtigt kan optage. Der findes en lang række udbydere af quicklån, hvor du kan ansøge og oftest have pengene inden for 24 timer. Quicklån falder ind under kategorien forbrugslån, og er derfor en lånetype der bruges til at finansiere ens forbrug.

SU-lån

Er du studerende og modtager du SU? Så har du mulighed for at tage et såkaldt SU-lån. Du bliver tildelt dit SU-lån på årsbasis og du har selv mulighed for at afgøre hvilke måneder du vil have udbetaling. På den måde behøver du ikke låne flere penge end det er nødvendigt, og derved gældsætter du dig ikke mere, end du kan klare. Der er mulighed for at søge SU-lån med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at du kan låne penge i de måneder hvor du tidligere har været på SU, men du behøver ikke nødvendigvis at være det nu. Dit SU-lån bliver forrentet, indtil det er tilbagebetalt.

Gå til forsiden>>>